Eivør Posten, (Odense Turnéstart)

Anmeldt af SIMON HØGH MELDGAARD (3 stjerner)

Potentiale blev det dominerende tillægsord

Ofte kaldet ting der hentyder til det færøske ophav – som elverkvinde og deslige - kom den 27-årige Eivør Pálsdóttir til en lidt større ø, og viste, at folkemusikken er lagt væk til fordel for mere mainstream elektronisk poprock. På det altdominerende nye materiale i hvert fald. Og det er både godt og skidt.

Trods sangerindens unge alder er det nye album "Larva" (udgivet tidligere på måneden) sjette regulære album. Imponerende 11 år som udgivende, når tidligere bandsamarbejder tælles med. Det startede med folkemusik, der udløste en regulær overbudskonkurrence blandt anmeldere og prisuddelere. Siden er det blevet mere mainstream.

I dag er Eivør nok mest kendt herhjemme for at synge med på Nephews "Police Bells and Church Sirens" til P3 Guld tidligere på året og for at varme op for samme bands efterfølgende fem udsolgte koncerter i KB-hallen.

Stadig med bare tæer, stort korngult hår og med flagrende arme, men uden vikingesmykker og troldkvinderobe som tidligere, blev der viftet sympati, spilleglæde og en smuk sopran udover odenseanerne (og en gruppe glade islændinge).

Stemmen er ofte fremhævet, men nedtonet på det nye udspil, som vi fik leveret i sin 11 numre lange fuldstændighed. For på de desværre kun fire ældre numre vi fik leveret fuldstændig vildt stemmeblær. Det undrer mig at dette ikke er brugt i de mere mainstream numre. Meget. Ja og at modersproget ikke er brugt mere. Det engelske der blev sunget i de fleste sange var fint, men manglede det svært forklarlige "det" der giver de færøske sange – ja, "det".

Det fire mand høje band (de tre faste plus "én der hedder Abbas der lige kom forbi") lagde den tykke elektroniske bund, tiden hylder. Med 80'er-synth og det hele. Og ja, nogle elementer der fik én til at trække trip-hop og gammel Garbage op af hatten med sammenligninger. Mindre godt. Og bandet kunne godt lave lidt klumper i musikstrømmen, ligesom korarbejdet lod noget tilbage at ønske. Der skulle også spilles guitar på en iPod på et tidspunkt. Jo da. Men manden spillede markant bedre på en rigtig guitar. Indtrykket var dog primært at bandet bestod af kompetente folk, der gjorde som de skulle.

Teksterne drejede sig om naturen, hverdagsfølelser og kærlighed. Tja. Lettere banalt var det, men det gør ikke så meget i en live-situation. Men med feminim poprock kunne man(d) godt frygte at der gik kildevandsreklamemusik i den. Det blev dog aldrig overtøset, og publikum var ligeså blandede i køn, som vi var i alder og begejstring.

At Eivør er færing bliver ofte omtalt, ligesom naturteksterne. Og en Björk-sammenligning når også ofte med. Men bortset fra at Pálsdóttir også laver tigerungebrøl, er den for letkøbt. Hele naturhalløjet lægger hverken til eller trækker fra. Det er en ramme. Forcen lader til at være stemmen. Den kan bære en helt masse bandlyd, og vores sangerinde lod til at være mest begejstret når hjemmesproget piskede en stemning op. Teksterne betød ikke så meget. Et kraftfuldt færøsk party-kvad er der, hvor forcen er. Når der virkelig kørte, skulle vi "lige tage den ned". Ærgerligt, når det var i toppunkterne at både frontfugur og publikum lod til at have det bedst.

Højdepunkter var den gamle "Nú Brenner Tú I Mær" og de nye sange "Vøka", "Wall of Silence", der burde kunne blive et hit, førstesinglen, et cover af den 25 år gamle single af Kate Bush "Hounds of Love " og "Is it Cold Outside", der pumpede derudad. Men kun førstnævnte rummede hele potentialet i én sang. Hvis man kunne kombinere fortidens kraft med nutidens fylde, tempo og tryk, ville vi alle danse på vulkaner. I stedet forlod vi salen med varme forhåbninger frem for varme fødder. Det dominerende tillægsord for aftenen blev potentiale.

Eivør kan også opleves fælgende steder:

Onsdag 3/11, 2010 – Viften, Rødovre.

Fredag 5/11, 2010 – Månen, Haderslev.
Lørdag 6/11, 2010 – Voxhall, Aarhus.

Lørdag 13/11, 2010 – Trommen, Hørsholm.

Søndag 28/11, 2010 – Lille Vega, København.

køB billette via Gaffa.live

Via GAFFA.DK