Færøsk fusion med DR Big Bandet var imponerende

VELSMURT. Den færøske vulkan Eivør Pálsdóttirs sange var pakket ind i velfungerende arrangementer, og samarbejdet med DR Big Bandet fungerede godt. - Foto: Mie Brinkmann

Eksplosive Eivør Pálsdóttir spillede med masser af nordatlantisk urkraft.

AF HENRIK FRIIS
Musikere med en personlighed nøjagtig som deres musik er sjældne.

Eivør Pálsdóttirs fremtoning er en lille smule kejtet, charmerende, slet ikke påtaget og virkelig stærk.

Og når hun begynder at synge, er det præcis det samme. Lidt skævt, indtagende og naturligt – og med en rå kraft, der virker til at vælte op gennem de bare tæer som vulkansk lava.

Måske er hun helt anderledes i virkeligheden, men så er hendes sceneoptræden så meget desto mere overbevisende.

I sine allerbedste øjeblikke lød fusionen mellem DR Big Bandets slikkede bymusik og 27-årige Pálsdóttirs opdaterede bud på det færøske kvad som titelsange til James Bond-film.

Dybe riff, der kørte helt jævnt og rigtig stramt, lynhurtige og knivskarpe indsatser af sprøde trompeter og Pálsdóttir helt fremme i lydbilledet spændende mellem intense, indadvendte konstateringer og helt vilde udbasuneringer i højden.

Stort bonus-band
Menuen var sat sammen af 11 sange af Eivør – som hun ofte bare kalder sig – hvoraf fire var fra hendes engelsksprogede cd ’Larva’, der udkom i oktober. I rigtig velsmurte arrangementer begået af Peter Jensen fra Big Bandets trombonegruppe.

De nye sange er hårdere end den meget inderlige folkesang, mange kender hende for.

LÆS OGSÅ Færøsk folkesanger afslører en fed jazzstemme

Men det gav den bonus, at Big Bandet her fik en undskyldning for at skifte til el-bas og el-klaver og rum til at pumpe musikken op til storsvedende niveauer – og det var de som vanligt rigtig gode til.

Der blev også plads til vældig poetiske sager som ungdomskvadet ’Nú brennur tú í mær’ – ’Nu brænder du i mig’. Eller den nye ballade ’All Blue’, hvor der opstod en skøn forening mellem Pálsdóttir med kælen stemme, Hans Gundes Fender Rhodes klaver, Per Gades el-guitar og Nicolai Schultz’ innovative tværfløjtespil.

Klædelige legekammerater
Trods sin unge alder har Eivør Pálsdóttir udsendt syv cd’er.

Formlen er oftest en blanding af sangskrivning i forlængelse af den gode amerikanske tradition, en stemmepragt, der snor sig med små udsmykninger som middelalderlig folkesang, og så en masse forskellige måder at arrangere sangene på.

Nogle gange helt solo, alene bevæbnet med en elguitar, et lille perlende afrikansk fingerorgel eller en dyb skindtromme, som hun brugte flere gange fredag. F.eks. til den højtravende titelsang fra Big Bandet og Pálsdóttirs fælles album fra 2005 ’Tryllebundet’. Eller rettelig ’Trøllabundin’.

LÆS OGSÅ Færøsk fe slap urkraften løs

Fredag foldede hun dog primært det helt store apparat ud, og der var DR Big Bandet i sagens natur en rigtig klædelig forsamling legekammerater. Melodiske vers, en blæsersolo, der forøgede intensiteten skridt for skridt, og så en heftigt kulminerende afslutning, hvor alle medvirkende fik lov at bruge instrumenter og stemmeorgan til det yderste.

Det nordiske i Pálsdóttirs stemme blev understøttet i arrangementerne ved at lade hende udsmykke den klare melodi oven på en enkelt tone eller klang, som man kender det fra middelalderviser. Den salmeagtige ’Lær meg Guð at liva’ eller den svenske vise ’Må solen alltid skina’ viste smukt den sammenhæng.

Men også, at Pálsdóttir kunne variere sin normalt så svævende og udskejende stemme i retning af noget meget præcist og nøgternt.

Utroligt naturlig proces
Der var også numre, der fungerede mindre godt. Akustikken i Studie 2 er rigtig tør, så når musikken ikke rigtig smeltede sammen, blev det meget tydeligt.

Et nummer som ’Mín móðir’ – ’Min mor’ – kom til at skulle skræve over en stribe forskellige genrer, uden at man rigtig kunne høre den røde tråd. Der var langt mellem mystisk trommedans, dæmpede trompeter og basuner som tjekket urban jazz, rockjazz med heftigt forvrænget guitar og stille fløjteklang – og det mærkede man.

Men hele aftenen var en fusion på tværs af genrer og traditioner, og det var imponerende, så sjældent den proces virkede unaturlig.

VIA: IBYEN.DK